Jeg brænder for at designe webløsninger, der har brugeren i fokus. En god webside er intuitiv at navigere i, og med relevant information i fokus.
For websideejeren skal det være nemt at vedligeholde siden, blandt andet med dynamisk indhold, så opdateringer går hurtigt, samtidig med at alle undersider er opdateret med det seneste indhold.
Jeg bygger alle mine sider i WordPress. WordPress er verdens mest populære CMS. og mulighederne for at bygge en hvilken som helst niche webside er ubegrænset. Med en WordPress side, får man en moderne og hurtig side, der er utroligt let at vedligeholde
Jeg følger altid faste steps når jeg arbejder med en kunde om en ny webside. På den måde er processen organiseret, og der er naturlige stadier, hvor jeg kan diskutere projektet med mine kunder.
I den første del af projektet, stiller jeg mest spørgsmål og taler med kunden. Målet er at for en helt klar forståelse af hvad kunden ønsker, så vi kan skabe en webside, som begge parter er tilfredse med.
Når jeg har et klart billede af hvad kunden ønsker, kan jeg starte designfasen.
Jeg starter med wireframing, dvs. helt simple designs i grå, uden farver, billeder og styling. Jeg deler disse designs med kunden, og bliver vi enige om at fortsætte, starter jeg på det visuelle design.
Når designet er færdigt, går jeg igang med at installere WordPress og de andre værktøjer jeg har brug for, til at udvikle den nye webside.
Herefter bygger jeg en side ad gangen og sender undervejs preview links til kunden, så vi hele tiden har en dialog, og sikrer at siden bliver som kunden ønsker.
Når alle sider er færdigudviklede i WordPress, deler jeg siden med kunden. Her har vi mulighed for at finpudse og rette de sidste detaljer til, så siden er helt perfekt.
Når alt er færdigt og godkendt af kunden, sørger jeg for at siden går live, og optimerer den for Google.